Trimmehunde

Hvad er en trimning?

En trimning er en behandling hvor man fjerner de døde/trimmemodne hår med trimmeknive, trimmesten eller ved at plukke.

Cockerspaniels kan man også trimme, dette gøres ved at fjerne den døde pels med fx. coatking eller trimmesten. Da spaniels ikke er ruhåret omhandler de følgende afsnit ikke dem

Hvorfor trim?

Fordi at en ruhåret pels er avlet til at være særligt hårdføre overfor vind, vejr og beskytter huden. En korrekt velholdt trimmepels er til dels selvrensende. Vælger man at klippe en trimmepels vil pelsen ofte blive blød da de døde hår bliver i hårsækken og bliver blandet sammen med underulden.

Hvilke hunde kan trimmes?

Racer med korrekt trimmepels kan som udgangspunkt sagtens trimmes. Der er dog nogle ting man skal tage højde fx. Allergi, hundes tolerance, neutraliseret hunde eller ruhårsracer der ikke er avlet med korrekt trimmepels. Hunde med hud relaterede lidelser bør ikke trimmes da man ikke vil stresse huden unødvendigt. Nogle hunde kan få en anderledes mere blød pels efter neutralisering og kan efterfølgende ikke trimmes. Det vigtigste er at hunden er tryg ved at blive trimmet og kan håndtere behandlingen.

Gør det ondt?

Nej, det skal ikke gøre ondt at blive trimmet, da man kun tager de hår der er klar til at komme af og som ellers vil irritere hundens hud.

Hvad koster en trim?

Jeg tager desværre ikke store racer.

En “stor trim” er en behandling hvor hele hunden bliver ordnet fra top til tå, uden bad.

En “lille trim”er en trim på ca. 1 time ca 4-6 uger efter en stor trim. Der fjerner man de trimmemodne hår og vi opbygger pelslagene.

Priseksempel:

Westie Stor trim 950kr

Border terrier Stor trim 800kr

Cairn terrier Stor trim 850

Mini Schnauzer Stor trim 900

Du er velkommen til at ringe for pris på din race.

Lille trim ca 1 time 100kr pr. 15 min.

Hvor ofte skal hunden trimmes?

Man bør trimme sin hund hver 4-12 uge afhængig af hvornår det ældste lag er trimmemodent. For at opnå en flot korrekt trimmepels skal pelsen være i flere forskellige længder, såkaldte lag. En trimmepels kræver arbejde at holde flot og sund. Er det over 4 mdr siden hunden er blevet trimmet vil der være rigtig meget hår der er trimmemodent og da man ikke har opbygget forskellige hårlængder “lag”vil meget af pelsen være lige lang. Dette vil betyde at man trimmer ned til underulden eller skindet hvis man tager alle de lange hår væk. JEG TRIMMER ALDRIG NED TIL SKIND ELLER UNDERULD.

Hvad med badet?

Det er en god ide at bade sin hund indimellem også selvom det er en Trimmehunde og det hedder sig at den er selvrensende. Alle hunde bliver beskidte og der samler sig en masse skidt, støv, pollen osv. på hundes hud som kan irritere huden og det er godt at få væk. Der findes shampoo som er specielt udviklet til ruhårs racer og dem anbefaler jeg at man bruger. Man bør ikke bade sin hund, 14 dage før og 14 efter en trim, da hårsækkene kan blive irriteret og i værste fald skabe infektion i huden. Hunden bliver ikke badet i salon i forbindelse med trim.

Hvordan arbejder jeg?

En trimning er en stor behandling for hunden og ikke noget den får gjort hver dag og er vandt til derfor er det ikke alle hunde der egner sig til at blive trimmet selvom de har en fin trimmepels. I min salon er det vigtigst at hunden har det godt og er så tryg som muligt ved behandlingen. Har du en hund med flot trimmepels men din hund bliver rigtig ked af det eller aggressiv under behandlingen vil jeg fraråde trim og gå over til en klipning, selvfølgelig med ejers samtykke. Da jeg ikke trimmer til udstilling vil hundens sensitive områder fx. rumpe/lyske/inderlår/armhuler eller blødpelset områder blive klippet med maskine eller saks.